Snart samles den danske fødevarebranche på årets FoodTech-messe for at dele viden og innovative løsninger. Her kan du møde mt spray til demo af tidens vigtigste sprayteknologi til fødevareproduktion og dialog om muligheder for optimeringer i dit dysesetup.
I Danmark har vi tradition for at producere fødevarer af højeste kvalitet. De enkelte producenter og mejerister har formået at udnytte og udvikle de teknologiske muligheder for innovation – det bidrager til konstant forbedring af produktionsmetoder og sætter nye standarder for både kvalitet, fødevaresikkerhed og bæredygtighed.
Hos mt spray glæder vi os derfor til at være med på FoodTech 2024, hvor branchen mødes for at dele viden, få inspiration og udforske teknologiske løsninger. Her ser vi frem til at udveksle erfaringer og snakke om de mange muligheder for optimeringer, moderne sprayteknologi kan tilbyde.
Mød os på FoodTech til demo og dialog om moderne sprayteknologi
På stand J7308 står vi klar til demo af nogle de vigtigste sprayteknologier til fødevareproduktion og dialog om udfordringer og muligheder i dit dysesetup. Vi glæder os især til for første gang at livedemonstrere vores slidtest med SprayScan-laserteknologi. Så kom forbi og oplev, hvordan en lasertest hurtigt kan afsløre usynligt slid på dyser, som påvirker vigtige sprayegenskaber.
– Og har du mulighed for at tage en dyse med i lommen, er dette samtidig en unik chance for at få den testet direkte hos os.
På vores stand kan du også få indblik i, hvordan moderne sprayteknologi til tankrensning kan effektivisere din rengøringsproces, så du sparer på forbruget af både tid, CIP-medier og energi; og opleve AutoJets Precision Spray Control-system med PulsaJet-dyser – en teknologi der sikrer problemfri spray med de mest tyktflydende medier i bageri- og konfektureproduktion som fx sirup, chokolade og peanutbutter.
Spørg os om dyser til moderne fødevareproduktion
Vi ser frem til at møde dig på messen, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os direkte for en snak om sprayteknologi og optimeringsmuligheder i din produktion.