
SprayDry-dyser forhindrer tilstopning i pulverproduktion
I pulverproduktion er ophobning af fastbrændte produktrester en velkendt udfordring ved spraytørring. Med en ny SprayDry-løsning fra vores samarbejdspartner Spraying Systems Co. har en mejeriproducent optimeret processen og øget sin produktivitet.
Belægninger bremsede produktionen
Hos en mejeriproducent oplevede de udfordringer i spraytørringsprocessen – primært forårsaget af ophobning af fastbrændt mælkepulver på dyserne. Belægningerne skabte ujævn dråbestørrelse og produktspild og krævede hyppig rengøring. Og det betød reduceret produktionstid og reduceret mængde af salgbart pulver.
SprayDry-dyser forhindrer tilstopning
Producenten skiftede til SV SprayDry-dyser, som med tre nøgleegenskaber er ideelle til pulverproduktion med tendens til tilstopning:
- Anti-bearding-funktion minimerer ophobning af fastbrændte produktrester.
- Stor gennemløbsåbning reducerer risikoen for tilstopning.
- Holdbar konstruktion i ekstra slidstærkt wolframkarbid sikrer lang levetid.
Ved at kunne eliminere det specifikke problem med tilstopning har SprayDry-dyserne betydet mindre rengøring og vedligehold, mindre produktspild, mere oppetid og højere produktivitet.
Se nærmere på SprayDry SV-serien her.
Spørg os om dyser og spraytørring – vi har Danmarks største knowhow
Hos mt spray ved vi alt om dyser. Med mange års praktisk erfaring arbejder vi hver dag tæt sammen med vores kunder for at forbedre processer med moderne sprayteknologi. Kontakt os direkte for en snak om mulighederne i din proces.






