Det er med stor glæde, at vi hos mt spray kan præsentere Janne Pedersen som vores nye salgsingeniør.
Janne har en uddannelsesmæssig baggrund som agronom og 25 års erfaring med salg, rådgivning og optimering inden for primært vandsektoren. Her har hun opbygget en stor viden om teknologier til blandt andet spildevandsbehandling og tankrensning. Nu er hun klar til at fortsætte arbejdet hos mt spray, hvor hun vil rådgive om sprayløsninger til blandt andet food- og farmaindustrien.
Tæt kundekontakt i centrum
Janne tiltrådte sin nye stilling den 1. maj, og både nye og eksisterende kunder vil fremover få gavn af Jannes høje faglighed og dedikerede kundefokus, som er drevet af en stor nysgerrighed. Som hun selv siger:
”Jeg elsker den tætte kontakt med kunderne – at møde mennesker direkte, sætte mig ind i deres udfordringer og samarbejde om at finde den bedste løsning fra A til Z. Jeg glæder mig til at lære kunderne at kende og bidrage med mine kompetencer hos mt spray.”
Fra hele mt spray lyder der et stort og varmt velkommen til Janne.