Slidte dyser kan have betydelige omkostninger, så det er vigtigt at opdage slid for at kunne rette op i god tid. Da slid sjældent kan ses med det blotte øje, er der nogle specifikke tegn, som du med fordel kan være opmærksom på i din produktion.
Som enhver anden komponent slides dyser med tiden, og selv små ændringer i ydeevnen kan resultere i både forringet produktkvalitet og spild af vand, kemikalier og energi. Det er derfor vigtigt at opdage og identificere slid, så du har mulighed for at rette op på det og forhindre profittab.
Denne opgave er imidlertid sværere end den lyder, for problemet kan sjældent ses med det blotte øje. Visuel inspektion alene kan altså ikke give dig et retvisende billede, så for at opdage slid, kan du med fordel være opmærksom på disse tegn:
1) Problemer med kvalitetskontrol og øget affald
Slidte, tilstoppede og beskadigede dyser vil ikke leve op til specifikationerne og kan resultere i ujævn belægning, køling, rengøring, befugtning og tørring.
2) Øget vedligeholdelsestid
Ikke-planlagt nedetid i spraysystemet eller en stigning i rengøringshyppigheden er et tegn på slid på dysen.
3) Ændringer i flowhastighed
Flowhastigheden i en dyse vil stige, når overfladerne i åbningen forringes. Selv små ændringer i flowhastigheden kan have en negativ effekt på kvaliteten, så regelmæssig overvågning kan afsløre potentielle problemer. I visse tilfælde vil spraymønsteret se fint ud, så det vil være nødvendigt at indsamle og måle sprayvæskens output for at afsløre slid.
4) Forringelse af spraymønsterkvalitet
Når der opstår slid i åbningen på hulkegledyser, ødelægges spraymønsterets ensartethed. Der udvikles striber, og mønsteret bliver tungt eller let i den cirkulære anslagsflade. I fuldkegledyser forværres mønsterfordelingen typisk, fordi mere væske strømmer ind i midten af mønsteret. I fladstråledyser vil striber og kraftigere strømme være synlige i midten af mønsteret, mens vinkeldækningen forringes.
5) Øget størrelse af spraydråber
Når dyser slides, vil væskeflowet stige eller spraytrykket falde. Det resulterer i større dråber og et mindre overfladeareal for væsken. Dette er svært at se, så hvis du mistænker et problem, skal du lave en test af dråbestørrelse.
6) Nedsat sprayvirkning
Slidte spraydyser arbejder ved lavere tryk, hvilket generelt resulterer i nedsat sprayvirkning. For at opdage dette, kan det være nødvendigt med særlige tests.
Få en slidtest med SprayScan, og optimér dine dysers ydeevne
Hos mt spray tilbyder vi test og analyse af dine dyser onsite i din produktion eller på vores værksted i Herlev. Med vores avancerede SprayScan-laserteknologi kan vi teste de vigtigste sprayegenskaber med stor nøjagtighed. Ud fra resultaterne rådgiver vi i konkrete optimeringer, der opretholder dine dysers ydeevne.
Læs mere om slid og vedligehold af dyser, og book en test her…
Du er også altid velkommen til at kontakte os direkte på tlf. 4047 9635 eller cb@mt-spray.dk, hvis du har spørgsmål til forløbet eller dine eksisterende sprayprocesser.