
Optimér og vedligehold dine dysers ydeevne – få en slidtest med avanceret laserteknologi
Oplever du, at dine dysers ydeevne er forringet eller forandret? Med SprayScan-laserteknologi kan vi hjælpe dig med at identificere slidte dyser og årsagen hertil samt rådgive om optimeringsmuligheder i dit dysesetup.
Som enhver anden komponent slides dyser med tiden, og selv små ændringer i ydeevnen kan resultere i både forringet produktkvalitet og spild af vand, kemikalier og energi. Omkostningerne ved at bruge slidte dyser kan således være betydelige. Ved at få en test af dine dyser med SprayScan-laserteknologi kan du opdage slid på et tidligt stadie og forhindre ressourcespild og profittab.
Spraytest med avanceret laserteknologi
Succesen med din sprayløsning afhænger af en grundig forståelse af de sprayegenskaber, der er kritiske for din drift. Ofte vil en SprayScan-test sammen med en trykfaldstest hurtigt kunne afsløre dine dysers tilstand. For nogle applikationer spiller dråbestørrelse og distribution af denne en ekstremt vigtig rolle, og i disse tilfælde har vi adgang til en lang række avanceret udstyr, som gør os i stand til at tilbyde meget præcise målinger.

Få en slidtest med SprayScan, og optimér dine dysers ydeevne
Hos mt spray tilbyder vi test og analyse af dine dyser onsite i din produktion eller på vores værksted i Herlev. Med vores avancerede SprayScan-laserteknologi kan vi teste alle sprayegenskaber med stor nøjagtighed. Ud fra resultaterne rådgiver vi i konkrete optimeringer, der opretholder dine dysers ydeevne.