
Effektiv onsite test af dyse sikrer minimale switching costs
Da en defekt dyse som anvendes til afrensning af røgdykkerudstyr i Beredskabet stod til udskiftning, var de oprindelige dyser udgået fra produktion. Derfor opstod et akut behov for at skifte til en anden type dyse med minimale omkostninger til følge.
Hos Beredskabet afrenses røgdykkerudstyret ved brug af bæredygtige rensemidler fra virksomheden Bio-Circle. For at opnå en optimal effekt af rensemidlet skal det sprayes som små fine dråber ved et nøjagtigt tryk og i et præcist spraymønster. Bio-Circle leverer dyser sammen med deres rensemiddel, men da der opstod en defekt på en af dyserne, var der behov for en hurtig udskiftning af dysen, hvis Beredskabet fortsat skulle kunne anvende Bio-Circles rensemiddel.
Ny dyseløsning fundet via effektiv onsite test
Udfordringen var at den oprindelige dyse var udgået, og derfor havde Bio-Circle et akut behov for at finde en anden og mere holdbar dyseløsning. For hvis problemet udviklede sig med flere defekte dyser, var der er en risiko for, at Beredskabet var nødsaget til at finde en ny samarbejdspartner. For at sikre en hurtig og effektiv proces med at finde en ny løsning tog Bio-Circle kontakt til os hos mt spray, da vi tidligere har samarbejdet med virksomheden.

“Sammen med mt spray testede vi forskellige dyser hos os på deres medbragte testanlæg. Onsite testen sparede os for værdifuld tid, og vi fandt hurtigt frem til en ny og bedre løsning, der kunne erstatte de defekte dyser hos Beredskabet.”
– Carsten Bødker, direktør hos Bio-Circle
Forsyningssikkerhed styrker Bio-Circles konkurrencedygtighed
På baggrund af den effektive onsite test blev løsningen hydrauliske forstøverdyser, der udover at levere den rette spray også er mere robuste end de tidligere dyser hos Beredskabet. Løsningen havde lave switching costs for Beredskabet, og forsyningssikkerheden på dyserne er samtidig med til at styrke samarbejdet mellem Bio-Circle og Beredskabet. Ifølge Carsten Bødker giver de effektive onsite tests ligeledes en ekstra tryghed, når virksomheden fremover skal indgå i nye projekter.
Tre fordele ved onsite test for Bio-Circle
Hurtigere levering af ny dyseløsning til Beredskabet.
Hydraulisk forstøverdyser sikrer reduceret energiforbrug.
Adgang til specialiseret viden om dyser giver tryghed.