Fødevareproducent sparede 69 liter vand pr. minut
Produktivitet og ressourceforbrug i forbindelse med rengøring af tanke er ofte et overset område i fødevareindustrien, da CIP-processen rummer et stort potentiale for optimering.
Vandforbrug, energi til opvarmning, spildevandsafgift, prisen på kemikalier og nedetid på anlægget kan løbe op i mange tusinde kroner per CIP-rengøring. I samarbejde med mt spray blev en kundes ambition om at effektivisere produktiviteten en realitet, da udskiftning af en forældet brusekugle resulterede i frigørelse af mere tid til produktionen.
Hårdere spuleeffekt på tankvæggen
Med den nye tankrengøringsdyse sparede fødevareproducenten 69 liter vand pr. minut, og ved den efterfølgende optimering af CIP-programmet kunne der i alt reduceres 30 % af den samlede CIP-tid. Det store vandflow fra den gamle brusekugle blev ved installation af den roterende MicroRokon konverteret til høj væskehastighed ud af dysen, som derved gav en hårdere spuleeffekt på tankvæggen og en mere effektiv rengøring. De bæredygtige resultater har nu fået kunden til at undersøge andre dele af produktionen, hvor der er mulighed for øget produktivitet gennem optimerede dyse-løsninger.
MicroRokon til test var overbevisende
Ved at udlåne en MicroRokon til test hos kunden var det muligt at evaluere effekten i forhold til den nuværende dyse-løsning. Allerede fra start blev der skruet ned for flowet på pumpen, og ved at justere tiderne for de enkelte recepttrin blev CIP-tiden reduceret kraftigt. Udover at tilbagebetalingstiden kunne måles i måneder, mindskede fødevareproducenten også sit CO2 aftryk, hvilket er et vigtigt parameter, når det grønne regnskab skal indleveres og offentliggøres.
Vil du også optimere din produktion?
Vi tilbyder kompetent rådgivning og effektiv sparring med udgangspunkt i dit udstyr og dine udfordringer. Kontakt os og lad os undersøge muligheden for at optimere din produktion.