
Automatiseret rengøring med lavtryksdyser
Rengøring af gulvplader fra teltudlejning er normalt både tidskrævende og hårdt manuelt arbejde, hvilket kræver mange ressourcer hos udlejningsfirmaerne.
Gulvpladerne er ofte meget beskidte, når de kommer retur, da pladerne har ligget i direkte kontakt med jorden eller en græsplæne. Derfor skal pladerne rengøres efter hver udlejning. Mørch Teknik, der har fremstillet maskiner og anlæg til specialproduktioner siden 1991, har udviklet en vaskemaskine, som er med til at automatisere rengøringsprocessen.
Effektiv zoneinddeling i spraysystem
Tidligere var rengøringsprocessen manuelt arbejde, hvor en person rengjorde pladerne med en højtryksrenser og kost. Ved hjælp af forskellige typer fladstråledyser, der er placeret i flere zoner i maskinen fra Mørch Teknik, rengøres de beskidte gulvplader nu allerede ved et lavt tryk på 2-7 bar. Zoneinddelingen af dyserne bruges også effektivt til at fjerne fedt og olie fra de plader, der har været placeret i køkkenområder.
Reducerede mandetimer med fladstråledyser
Hos mt spray har vi arbejdet sammen med Mørch Teknik på udvikling og optimering af mange produktionsanlæg. Til udviklingen af denne vaskemaskine valgte vi at anvende ClipEyelets med ProMax®-dyser, da de er særligt effektive til spray af fedtopløslige midler. Automatisering af rengøringen er med til at reducere mandetimerne brugt på rengøring.

Kontakt os med din idé
Har du også en idé, der kan gøre hverdagen nemmere for dine medarbejdere eller kunder, så kontakt os. Vi tilbyder kompetent rådgivning og effektiv sparring med udgangspunkt i dit udstyr og dine udfordringer.