Fine spray skaber kunstig tågeskov til Aarhus Festuge
Ved Aarhus Festuge 2018 skulle et kunstprojekt bringe naturen ind i byen. I den forbindelse fik Fokdal Springvand, der er specialister i springvand og vandkunst, til opgave at fremstille en kunstig tåge midt i en opstillet skov.
Langs boulevarden ved havnen i Aarhus blev 600 træer opstillet for at skabe et såkaldt skovbad, der er et japansk fænomen, hvor naturen bruges som middel til at opnå velvære i krop og sjæl. Som en del af projektet skulle en kunstige tåge pryde dele af skovbunden og give borgerne et grønt pusterum midt i byen.
Flere krav skulle imødekommes
Denne type opgave kræver særlig ekspertise i forhold til at vælge de rette dyser, og derfor kom vi med i projektet sammen med Fokdal Springvand. Det var vigtigt, at dyserne både kunne fremstille den nødvendige tåge, var hurtige at montere og kunne leveres til et acceptabelt prisniveau.
Test og hurtig montering af dyser
Hydrauliske forstøverdyser, der også er optimale til støvbekæmpelse og befugtning, blev valgt til projektet, da disse er fleksible, når det gælder installering og montering. Fokdal Springvand kunne dermed teste alle spraymulighederne og modificere den store mængde dyser, så de kunne opnå det ønsket resultatet med tågen.
Fine spray ved hjælp af væsketryk
Hydrauliske forstøverdyser var desuden også perfekte til opgaven, da sprayen skabes udelukkende ved brug af væsketryk, og dermed er der ikke behov for komprimeret luft fra et trykluftanlæg. Løsningen holdt sig inden for budgettet og de små fine dråber fra dyserne skabte en perfekt illusion af tågeskoven og beviste at dyser kan bruges i mange sammenhænge.
Hos mt spray tilbyder vi kompetent rådgivning og effektiv sparring med udgangspunkt i dit udstyr og dine udfordringer. Med mobilt testudstyr og Danmarks største dyse-knowhow kan vi optimere din produktion onsite i din virksomhed.
Kontakt os
Få test, konkrete svar, gode råd og nye muligheder.