Spraysystem fra AutoJet sikrer optimal coating med chokolade
RM Import producerer naturlige snackprodukter baseret på kvalitetsråvarer fra hele verden. Deres primære produktsortiment udgøres af økologiske dadler, som høstes fra egne plantager i Mellemøsten. Ved coating med chokolade på dadlerne oplevede RM Import udfordringer med at opnå ens lagtykkelse af chokolade, som er afgørende for produktets høje kvalitet.
Forkert coating-teknik giver unødige udfordringer
Ved alle former for coating giver anvendelse af en forkert teknik unødige udfordringer med både produktkvalitet, spild af kostbare væsker og øget vedligehold, som følge af en overdosering. For at optimere produktionen valgte RM Import at skifte coating-teknik og med en komplet AutoJet-løsning anvender de i dag spray-teknik fremfor vandfalds-teknikken.
Præcis styring af temperaturen giver optimal spray
Et spraysystem fra AutoJet er enkelt at installere og leveres med to opvarmede spraypistoler, der dækker hele produktionsbåndet, hvilket giver en præcis regulering af spraymængden og dermed mindre spild. Da alle dele, der er i forbindelse med chokoladen, opvarmes med vand opnås også præcis styring af temperaturen på chokoladen, og denne teknik sikrer den ensartede coating.
Høj ensartet kvalitet og mindre spild
Med spraysystemet optimerede RM Import produktionen af deres naturlige snackprodukter og opnåede den ønskede høje kvalitet samtidig med, at de har reduceret produktspild og forbruget af dyr coating. AutoJet-systemet er selvfølgelig CE mærket og lavet i fødevareegnede materialer.
Hos mt spray tilbyder vi kompetent rådgivning og effektiv sparring med udgangspunkt i dit udstyr og dine udfordringer. Med mobilt testudstyr og Danmarks største dyse-knowhow kan vi optimere din produktion onsite i din virksomhed.
Kontakt os
Få test, konkrete svar, gode råd og nye muligheder.