
Chipsproducent reducerede vandforbrug med 80 %
Bæredygtige ambitioner var med til at sætte fokus på driftsomkostninger og forbrug, hvor dyser med overkapacitet er en overset synder i produktionen.
Fødevareindustrien er en af de mest vandintensive industrier, hvor vand både bruges under forarbejdning af fødevarer og til rengøring og sanitet. Der et stort potentiale for at opnå store besparelser på vandforbruget og dermed reducere driftsomkostninger, hvis der anvendes dyser med den rette kapacitet i produktionen.
Dyser til rengøring med for stor kapacitet
Inden for rengøring medfører dyser, der er overdimensioneret i forhold til opgavens omfang, et større vandforbrug end nødvendigt. Overdimensionering var også tilfældet, da en chipsproducent med bæredygtige ambitioner, fik gennemgået sin produktion med forventningen om at mindske vandforbrug uden at gå på kompromis med de høje hygiejnekrav og den effektive rengøring.
80 % reduktion af vandforbruget
Efterfølgende test af dyser med en lavere strømningshastighed bekræftede, at der ikke var nogen forskel i rengøringseffektiviteten af de to dyser, men at den tilpassede kapacitet havde reduceret vandforbruget med hele 80 %. De bæredygtige testresultater har nu fået chipsproducenten til at undersøge flere steder i produktionen, hvor der kan optimeres i forhold til at reducere ressourcespild.
Vil du også optimere din produktion?
Vi tilbyder kompetent rådgivning og effektiv sparring med udgangspunkt i dit udstyr og dine udfordringer. Kontakt os og lad os undersøge muligheden for at optimere din produktion.